Jeg vil være anonym med denne historien men vil gjerne dele den med andre. Jeg lever med en som er mange år eldre enn meg. Han var snill i begynnelsen av forholdet som alle er i begynnelsen av et forhold.
Han sa han var alkoholiker og som et barn av en alkoholiker som jeg er, kjenner jeg ikke til så mye annet selv om jeg ikke er det selv. Jeg trodde at han kom til å ta seg sammen når vi giftet oss etter et par år for det lovte han jo å la seg inn gang på gang , men den gang ei. Han gjør alt for å få viljen sin. Det går mye på mitt psykiske med skriking og gaping. Noen ganger går han til fysisk angrep når jeg har terget han med et lite spørsmål bare som kan være sånn som at jeg sier at han ikke skal drikke så mye, vær så snill? Da hisser han seg opp og bruker andre ting mot meg som sårer meg . Jeg har nå vært i dette forholdet i snart ti år og jeg kommer meg ikke ut. Jeg sliter med angst for hva skjer med han når jeg drar og hva skjer da med meg? Blir jeg ensom? Mister jeg de få jeg har rundt meg? Kommer jeg til å huske de få gode stunder han var edru? Jeg har mange år igjen av livet mitt men det vet jeg at han ikke har, for han drikker med hjerte problemer og skriker og bruker masse energi som han sliter seg ut på Det. Jeg er glad i han, han har brent seg fast i hjertet mitt. Men jeg forstår ikke hvordan han kom dit? Jeg er redd og usikker på om jeg vil klare meg uten han? Samtidig vet jeg innerst inne at jeg vil klare det, men jeg redd kjempe redd. Å leve med en rusmisbruker er som å leve med et virus det finnes ingen vei ut. Eller gjør det? Er det noen der ute som har lignende erfaringer og som kan gi meg råd?
—
Besøk også våre Facebooksider.
Kjenner du deg igjen i historien? Hva skal hun gjøre? Vær den første til å kommentere! Klikk helt nederst på «Leave a reply» Da fremstår du med det navnet du oppgir, email synest ikke, men den må være korrekt for å bli publisert. Din kommentar blir da lagt ut med det navnet du oppgir. (Vil du være anonym skriver du “anonym” som navn.)
Har du en personlig historie du ønsker å få presentert som “Leserhistorie – med egne ord”? Send til oss! Du trenger ikke være redd for hvor godt du skriver, vi hjelper deg med teksten. Vi legger den enten ut som leserhistorie, eller bearbeider den redaksjonelt og i noen tilfeller bruker den som hovedoppslag. Send da en mail til leserhistorie@psykopaten.info – Om du ber om det sender vi deg teksten til gjennomsyn før den legges ut. Husk at mange finner hjelp og trøst i å lese andres historier og lære at de ikke er alene om sine opplevelser!
Vi setter veldig pris på om du deler innlegget på Facebook eller i andre sosiale medier! Å være utsatt for en psykopat er skambelagt, og det eneste som hjelper ofrene er å lese at de ikke står alene og at det finnes en mulighet til å bli fri fra psykopatens grep.
Kære kære dig.
Jeg er en kvinde, som har prøvet akkurat det samme som dig. Det er kun 1,5 år siden han gik, så jeg er midt i det stadig.
Mit råd til dig er:
Kom dig væk hurtigst muligt. Du skriver,at du er bange for at blive ensom. Ser du ikke, at du ER ensom nu ?
Du er bange for at miste de få, du stadig har rundt dig nu. Du vil få mange mange flere “rigtige” venner, når du har kvittet ham.
Jeg mistede alle mine venner; ja hele min familie, forældre, søskende og venner.
Han forlod mig, kidnappede sønnen vores, løj og snød med penge. Manipulerte sønnen til og vælge sin mor fra. Trods beviser på incest, fysiske og psykiske overgreb på hele familien, fik han forældremyndigheden over sønnen. Tilbage sidder jeg med en grusom gæld.
Jeg er alene, men IKKE ensom. Jeg ser, at dette er en meget lang kamp. Det positive er, at jeg har fundet mit egne jeg igen og er mere og mere mig selv. Selvtilliden og selvværdet er begyndt at komme tilbage.
Jeg er blevet voldtaget så mange gange af ham, at jeg har ingen idé om, hvor mange gange det drejer sig om.
Troede bare, at det var mig, der var frigid, da jeg ikke blev tiltrukket af ham og ikke beundrede ham længere.
Da blev han svart i øjnene og jeg græd og forsøgte at tilfredsstille ham. Etterpå sex sagde han så: “Jeg får ikke tilfredsstillet mine behov!!”, mens øjnene hans stod som laserkugler i ansigtet mit. Til sidst blev jeg tavs og gjorde det bare stille, mens mine følelser flygtede op i hjernen. Jeg lod mig bruge. Også til hans perverse snak om sex med mine veninder og ammende mødre, som han blev tiltrukket af deres bryster og havde lyst til at blive ammet af dem.
Kom dig væk. Tag på et krisecenter og modtag al den hjælp, du kan få. Dit liv er for dyrebart til at blive ødelagt.
Det vil blive et helvede, men du vil langsomt begynde at se lyset forude.
Bryd al kontakt med ham.
Ikke svar på email, sms, facebook etc. Skift låsene ud på huset. Og skaf dig en ERFAREN advokat.
Lykke til.
Å forlate en rusmisbruker/psykopat er en krevende prosess, fordi vi er fanget av medavhengighet. – Jeg har gjort det selv. JA – du kommer til å klare det, og klare deg, og få det bedre enn du noen gang har hatt det!
For å få hjelp til å sortere dine egne tanker anbefaler jeg deg å kontakte NKS Veiledningssenter, Pårørendesenter, evt Kompasset, Al-Anon – alle disse finnes flere steder i landet. LYKKE TIL! Der finnes et annet liv der ute – og du kan glede deg!